📦 Fri fragt over 499,-

⚡️ 1-3 dags levering

4.5 ⭐️ på Trustpilot

👓 Team af kaffenørder

SINGLE ORIGIN KAFFE

Du er sikkert stødt på begrebet single origin kaffe - men hvad dækker det egentlig over?
Hos Mokkahouse arbejder vi udelukkende med single origin kaffe, og det er et helt bevidst valg. For os handler det om smag, kvalitet og gennemsigtighed. I dette indlæg gør vi det enkelt og giver dig et klart overblik, så du bedre kan forstå forskellen.

Hvad er single origin kaffe?

Helt simpelt betyder single origin, at kaffen kommer fra ét bestemt sted. Det kan være et land, en region eller i nogle tilfælde en specifik farm.
Det afgørende er, at bønnerne ikke er blandet med kaffe fra andre områder.

Det står i modsætning til blends, hvor man blander bønner fra forskellige steder for at opnå en bestemt smagsprofil. Når du vælger single origin kaffe, vælger du altså en kaffe med en tydelig oprindelse - og det har langt større betydning, end man måske lige skulle tro.

Smagen - det er her, det bliver interessant!

Noget af det første, man lægger mærke til ved single origin kaffe, er smagen. Fordi kaffen kommer fra ét sted, får den lov til at udtrykke de naturlige smagsnuancer, der opstår i netop det klima, den jord og de vækstforhold, den er dyrket under.

Det betyder, at du kan opleve alt fra friske og frugtige noter til mere runde og chokoladeagtige smage - alt efter hvor kaffen kommer fra. En etiopisk kaffe vil typisk være mere floral og bærpræget, mens en brasiliansk kaffe ofte er mere nøddeagtig og fyldig.
Det er lidt som vin: Oprindelsen betyder noget. Og når man først begynder at smage forskellene, er det svært at gå tilbage igen.

Hvorfor vi kun arbejder med single origin

Hos Mokkahouse har vi valgt udelukkende at fokusere på single origin kaffe. Det er ikke fordi blends ikke har deres plads - men fordi vi mener, at single origin giver en bedre og mere ærlig kaffeoplevelse.
For det første handler det om smag. Vi vil gerne tilbyde kaffe, hvor du faktisk kan smage forskellen. Hvor nuancerne træder frem, og hvor kaffen ikke bare smager “brunt”, men har karakter og personlighed. Derudover handler det også om gennemsigtighed. Når kaffen kommer fra ét sted, er det også nemmere at vide, hvor den er dyrket, og hvordan den er blevet til. Det skaber en tættere forbindelse mellem dig og kaffen i koppen.

Samtidig hænger single origin ofte sammen med en mere ansvarlig tilgang til kaffeproduktion. De kaffebønner, vi udvælger, er dyrket med fokus på kvalitet, bæredygtighed og gode forhold i hele produktionskæden - og så er alt vores kaffe også økologisk. For os giver det bare bedre mening hele vejen rundt.

Er single origin noget for dig?

Hvis du er typen, der gerne vil forstå, hvad du drikker, og er nysgerrig på smag, så er svaret ret klart: Ja!

Du behøver ikke være ekspert for at få noget ud af single origin kaffe. Tværtimod. Det er faktisk en af de bedste måder at lære kaffe at kende på, fordi forskellene er så tydelige.

Hvis du derimod bare vil have en mere genkendelig kaffesmag uden variation, kan blends være en nemmere løsning. Men for de fleste, der begynder at interessere sig lidt for kaffe, åbner single origin en helt ny verden.

Sådan kommer du i gang

Det behøver ikke være kompliceret at gå i gang med single origin kaffe. Det vigtigste er egentlig bare at smage dig frem.

Vi har sammensat nogle kaffe smagspakker med forskellige single origin bønner. Her får du flere smagsprofiler i mindre mængder. Nemt at finde din nye favorit, uanset om du brygger espresso eller filterkaffe.

Læs videre...