Filterkaffemaskiner

FILTERKAFFEMASKINEN
Kaffe er en næsten uundværlig energikilde på mange kontorer til at kunne udføre sit arbejde optimalt, og bestemt også i caféer eller restauranter med mange kaffeglade besøgende.

Til begge dele kræves en solid og pålidelig maskine, og vi fremhæver derfor denne filterkaffemaskine, som brygger hurtigt uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Bravilor Bonamat filterkaffemaskinen har den kæmpe fordel at den har varmeplader, som sørger for at kaffen har den rette drikbare temperatur hele tiden. På den måde kan du lave flere kander af gangen uden kaffen bliver kold. Det er en fordel, hvis I er mange kaffedrikkere på kontoret eller har mange besøgende på caféen.

VEDLIGEHOLDELSE AF DIN FILTERKAFFEMASKINE
Vi anbefaler altid at du afkalker dit vand inden du brygger på filterkaffemaskine. Det er både godt for din filterkaffemaskine, men også for smagen af den kaffe du skal drikke. Det giver dig en mere klar kaffe uden for mange bitterstoffer.

Vandfilterkanden fra Brita kan klare rensningen af vandet for dig både hurtigt og bekvemt. Ved vandtilslutning findes der også en løsning med afkalkning, men sørg alligevel for at rense filterkaffemaskinen jævnligt, da gamle olier fra bønner forringer dit bryggeresultat, både på smag og udseende.

GODE RÅVARER TIL DIN FILTERKAFFEMASKINE
Filterkaffemaskinen er perfekt til dig, som ikke har tid eller tålmodighed til at håndbrygge. Man skal ikke undervurdere en kop filterkaffe brygget på gode nykværnede bønner.

Hos Mokkahouse har vi et bredt udvalg af bønner til filterkaffe. Kvalitet er et nøgleord hos os, og vi rister selv vores bønner på eget risteri, i vores lokaler i Stilling.

Du får flest smagsnuancer og kaffearomaer frem ved at friskkværne til hver brygning. Har du ikke en kaffekværn som kværner dine bønner jævnt, kan vi kværne dem for dig – det påvirker selvfølgelig holdbarheden og smagsnuancerne.