📦 Fri fragt over 499,-
4.5 ⭐️ på Trustpilot
⚡️ 1-3 dags levering
👓 Team af kaffenørder
★★★★☆ 4.6 af 5 | Se vores anmeldelser
Denne lysristede, økologiske etiopiske kaffe byder på en livlig og kompleks smagsoplevelse
Fra 125,00 kr.
Du er i trygge hænder hos os. Vi er et lille hold af kaffenørder og baristaer, som altid står klar til at hjælpe dig.
Send os en mail på info@mokkahouse.dk eller ring på 7199 5405 alle hverdage kl. 10–14.
Vi pakker og sender din ordre hurtigt, så du kan komme i gang med at nyde din kaffe hurtigst muligt.
Vi tilbyder fri fragt til pakkeshop ved køb over 499 kroner.
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler på vores webshop. Læs mere her.
Denne etiopiske kaffe er en økologisk specialkaffe i Grade 1, som er den højeste kvalitetsklassificering i Etiopien. Kaffen er udvalgt for sin rene og komplekse smagsprofil og egner sig særligt godt til håndbryg, hvor de fine nuancer får lov at folde sig helt ud. Vi har valgt at lysriste bønnen, for at fremhæve dens naturlige lette karakter – som etiopisk kaffe er kendt for.
Kaffen dyrkes af ca. 750 små lokale farme, i Mundayo-området i West Arsi, hvilket giver en mere stabil kvalitet end kaffe fra én enkelt farm. Når mange producenter bidrager, udvælges kun de bedste kaffebær, og variationer i klima og mikroforhold bidrager til større dybde og kompleksitet i koppen.
Kaffen har en livlig og let smagsprofil med tydelige frugtige noter, florale undertoner og en frisk syre. Kaffen har smagsnoter af tørrede frugter, grøn te og jordbær. Den lysristede profil giver en ren og klar kop med høj aromatisk intensitet og en let afrunding. Det gør den etiopiske kaffe ideel til håndbryg og filterkaffe, da bryggemetoderne giver kaffens smage tid til at udvikle sig. Den kan også bruges til en lettere og mere frugtig espresso.
Bønnerne består af en kombination af JARC-varianter og lokale etiopiske sorter (local landraces).
I Etiopien er mange kaffetræer plantet for generationer siden, og sorterne vokser ofte blandet på markerne. Derfor kan man sjældent angive helt præcise sortsnavne. Netop denne blanding af lokale og udvalgte varieteter er en af grundene til, at etiopisk kaffe er kendt for sin kompleksitet og unikke smagsprofil. De etiopiske kaffebønner høstes på forskellige tidspunkter afhængigt af grohøjden. Lavere højder høstes fra oktober til december, hvor høsten i højere højdere foregår fra november til januar.
Kaffen er natural processed. Det betyder, at kaffebærrene tørres hele med frugtkødet intakt.
Efter høst lægges bærrene til tørre i solen, hvor de vendes løbende for at sikre ensartet tørring. Tørreprocessen tager typisk 20–25 dage. Først når bærrene er tørre, skilles bær og kaffebønne fra hinanden.
Denne metode giver kaffen en langt mere frugtig og sød smagsprofil.
| Vægt | N/A |
|---|---|
| Varemærke | Mokkahouse |