B2B-Login

Quick Mill Elevate V

★★★★✰ 4.7 af 5 | Se vores anmeldelser

Quick Mill Elevate V er en premium dual boiler-espressomaskine til hjemmebaristaen.

✅ Instant Stability
✅ Klar på 12 minutter
✅ PID-kontrol & støjsvag vibrationspumpe
✅ Pre-infusion, standby og eco-mode
✅ Dobbeltkedel, bryg & steam på samme tid

15.999,00 kr.

Kun 1 tilbage på lager .

Du er i trygge hænder hos os. Vi er et lille hold af kaffenørder og baristaer, som altid står klar til at hjælpe dig.

Send os en mail på info@mokkahouse.dk eller ring på 7199 5405 alle hverdage kl. 10–14.

Vi pakker og sender din ordre hurtigt, så du kan komme i gang med at nyde din kaffe hurtigst muligt.

Vi tilbyder fri fragt til pakkeshop ved køb over 499 kroner. 

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler på vores webshop. Læs mere her.

Køb sammen med...

Om produktet

Quick Mill Elevate V – Dual boiler espressomaskine

Quick Mill Elevate V er skabt til dig, der vil have fuld kontrol over både espresso og mælkeskum. Her får du en avanceret espressomaskine med to separate kedler, hvor klassisk italiensk maskinbyggeri møder moderne teknologi, høj temperaturstabilitet og støjsvag drift.

Med dobbeltkedel, PID-temperaturstyring, støjsvag vibrationspumpe, OLED-display og Quick Mills Instant Stability-teknologi er Quick Mill Elevate V en maskine til den seriøse hjemmebarista, der ønsker både kontrol, effektivitet og en eksklusiv kaffeoplevelse derhjemme.

Instant Stability – klar til espresso på ca. 12 minutter

En af de store fordele ved espressomaskinen er Quick Mills Instant Stability-teknologi. Systemet er udviklet til at holde bryggruppen under præcis temperaturkontrol, så maskinen hurtigere når sin optimale arbejdstemperatur.

Hvor traditionelle maskiner ofte kræver længere opvarmningstid, er Quick Mill Elevate V klar til brug på cirka 12 minutter. Det gør maskinen mere praktisk i hverdagen, fordi du ikke behøver vente for længe på din morgenkaffe.

Instant Stability hjælper samtidig med at holde temperaturen stabil både under selve ekstraktionen og mellem flere espressoshots. Det betyder, at du får mere ensartede resultater fra kop til kop – også når du brygger flere espressoer efter hinanden.

Dobbeltkedel & PID-temperaturstyring

Elevate V har to separate, isolerede kedler i rustfrit stål: en kaffekedel på 0,75 liter til espresso og en dampkedel på 1,6 liter til damp og varmt vand. Det betyder, at du kan brygge espresso og steame mælk på samme tid, uden at bryggetemperaturen påvirkes.

Maskinen er udstyret med PID-temperaturstyring, som elektronisk regulerer temperaturen. Det giver dig bedre kontrol over brygningen og mere stabile betingelser for ekstraktionen. Dampkedlen kan slås fra, når du kun skal brygge espresso.

Støjsvag vibrationspumpe & 3 liters vandtank

Quick Mills vibrationspumpe er udviklet med 30 % støjreduktion, hvilket gør maskinen mere behagelig at bruge i hjemmet. Espressomaskinen kommer med en 3 liters vandtank, så du kan brygge mange kopper, før der skal fyldes vand på.

OLED-display & dobbelt manometer

Det intuitive OLED-display gør Quick Mill Elevate V nemmere at styre i hverdagen. Her kan du se temperatur, shot timer, vandmangel og relevante indstillinger. Displayet giver også adgang til funktioner som temperaturjustering, programmerbar pre-infusion, standby og eco-mode. Det betyder, at du kan tilpasse maskinen til dine rutiner og præferencer uden at gøre betjeningen unødigt kompliceret.

Det dobbelte manometer viser både pumpetryk og kedeltryk, så du har bedre overblik over brygning og damp. Pumpetrykket hjælper dig med at forstå ekstraktionen, mens kedeltrykket giver indblik i maskinens damp- og varmeforhold. Det er især relevant, når du vil finjustere espresso og mælkeskumning.

Hvem passer Quick Mill Elevate V til?

Elevate V passer til dig, der ønsker en kraftfuld, stabil og støjsvag espressomaskine med separate kedler til kaffe og damp. Den er især oplagt til hjemmebaristaen, der vil have mere kontrol end på en simpel espressomaskine, men stadig ønsker en maskine, der er overskuelig at bruge i hverdagen.

Espressomaskinen er et stærkt valg, hvis du brygger både espresso og mælkedrikke, ønsker hurtig opvarmning og vil kunne følge temperatur og shot timer på displayet. Det er en maskine der kræver, at du er en aktiv del af bryggeprocessen.

🔵 Instant Stability

Hjælper maskinen med at nå den rette temperatur hurtigt og holde bryggruppen stabil under ekstraktion. Det giver mere ensartede resultater og kortere ventetid.

🔵 PID-temperaturstyring

Regulerer temperaturen elektronisk, så du får bedre kontrol over brygningen og mulighed for at tilpasse espressoen til forskellige kaffebønner.

🔵 Dobbeltkedel (Dual boiler)

To separate, isolerede kedler i rustfrit stål – 0,75 liter til kaffe og 1,6 liter til damp og varmt vand. Det gør det muligt at brygge espresso og steame mælk samtidig, og dampkedlen kan slås fra, når den ikke er i brug.

🔵 Vibrationspumpe

Quick Mills vibrationspumpe med 30 % støjreduktion giver en mere støjsvag brygning.

🔵 OLED-displayet

Viser temperatur, shot timer, vandmangel og indstillinger. Det gør det lettere at følge med i brygningen og tilpasse maskinen til dine behov.

🔵 Programmerbar pre-infusion

Fugter kaffen kort før selve ekstraktionen. Det kan give en mere jævn gennemstrømning og en mere balanceret espresso.

🔵 Dobbelt manometer

Viser både pumpetryk og kedeltryk, så du får bedre overblik over maskinens arbejde.

🔵 Ergonomiske drejegreb

Giver nem og præcis betjening af damp og varmt vand.

🔵 Professionel steamarm

Den multidirektionelle anti-burn steamarm giver god bevægelsesfrihed og gør det lettere at placere mælkekanden korrekt.

🔵 Eco-mode og standby

Gør det muligt at reducere energiforbruget, når maskinen ikke er i aktiv brug.

Med Quick Mill Elevate V følger:

  • 2-tuds portafilter med håndtag
  • Tamper
  • 3 x 58mm filterkurve
    • Single filterkurv
    • Dobbelt filterkurv
    • Blindfilter
  • Lille nylonbørste

Hvor ofte skal den rengøres?

For at bevare den gode smag og forlænge maskinens levetid bør Quick Mill Elevate V rengøres regelmæssigt. Se hele vores guide til rengøring af espressomaskine 👈

Efter hvert bryg

Efter hver brygning anbefales det at skylle bryggruppen, tømme filteret og skylle portafilter og filterkurv. Steamarmen bør tørres af med en fugtig klud efter mælkeskumning, og der bør kort blæses damp igennem, så mælkerester fjernes fra dysen.

Let rengøring

Drypbakken bør tømmes og rengøres løbende, så kaffe- og vandrester ikke ophober sig. Maskinens rustfri overflader rengøres bedst med en blød mikrofiberklud. Undgå slibende svampe og skrappe rengøringsmidler, da de kan ridse eller beskadige finishen.

Backflush

Vi anbefaler, at du backflusher cirka én gang om ugen. Det hjælper med at fjerne kaffeolier og rester inde i bryggehovedet, så maskinen bliver ved med at brygge stabilt. Du kan se, hvordan man backflusher her 👈

Sådan backflusher Quick Mill Elevate V

  1. Indsæt blindfilteret i portafilteret, tilsæt rengøringsmiddel og lås portafilteret fast i gruppehovedet.
  2. Aktiver brygningen i 10 sekunder, stop i 10 sekunder, og gentag processen 10 gange.
  3. Skyl derefter portafilteret, og udfør yderligere 5 skyllecyklusser uden rengøringsmiddel.
  4. Afslut med at tømme drypbakken og skylle portafilter, blindfilter og drypbakke grundigt med rent vand.

Portafilter og filterkurve

Portafilter og filterkurve bør rengøres regelmæssigt, så gamle kaffeolier ikke påvirker smagen. Du kan med fordel gøre det lige efter, du har backflushet maskinen. Se, hvordan du bedst rengør portafilter og filterkurve her 👈

Steamarm

Steamarmen bør tørres af efter hver brug, så mælkerester ikke tørrer fast. Til en dybere rengøring af steamarmen anbefaler vi, at du bruger Urnex Rinza-tabletter, som er lavet specifikt til rengøring af mælkesystemer og steamarm.

Shower screen

Tag shower screen ud af gruppehovedet en gang cirka hver 3. -6. måned. Læg den i blød i varmt vand og espressorens, imens kan du rengøre gruppehovedet med en klud. Skrub derefter shower screen med en børste, skyl den grundigt og monter den igen.

Afkalkning af espressomaskine

Espressomaskinen bør afkalkes efter behov, afhængigt af vandets hårdhed og hvor ofte maskinen bruges. For de fleste vil det typisk være cirka hver 6.-12. måned.

Vi anbefaler dog først og fremmest at forebygge kalk. Brug gerne filtreret vand fra en vandfilterkande sammen med en kalkfilterpude i vandtanken. Det kan være med til at beskytte maskinen mod større kalkaflejringer, forlænge levetiden og mindske behovet for hyppig afkalkning.

Yderligere information

Vægt 25 kg
Størrelse 50,2 × 30,4 × 35,8 cm
Bryggemetode

Farver

Kedel

Dobbeltkedel

Maskintype

,

Materiale

Rustfrit stål

Opvarminingstid

Cirka 12 minutter

Vandtank

3 liter

Varemærke Quick Mill

Andre kiggede også på...

Hold din espressomaskine i topform

God espresso kræver mere end gode bønner. Uden regelmæssig rengøring sætter kaffeolier og kalk sig i bryggehoved, ventiler og rør. Det kan både påvirke smagen og slide unødigt på maskinen.

Anders
☆☆☆☆☆
Den bedste økologiske kaffe!
Den bedste kaffe, jeg nogensinde har fået og så er den ovenikøbet økologisk og friskristet 🙌 Har handlet med Mokkahouse i lang tid, kvaliteten og servicen er altid i top!
Patrick
☆☆☆☆☆
Venlig og hjælpsom kundeservice
"Havde behov for assistance i form af kundeservice i forbindelse med en ordre, hvilket blev modtaget med positivitet og al den fornødne hjælp, man kun kan håbe, at online-virksomheder yder. Virkelig flot! Herudover hurtig afvikling af ordre, herunder forsendelse."
Torsten
☆☆☆☆☆
Meget god rådgivning, service og priser
"Vi fik en virkelig god rådgivning og service, da vi købte vores nye espressomaskine og grinder hos Mokkahouse. Vi endte med at købe en Ascaso Baby T plus og en Eureka Mignon Specializa til en god pris. Vi har nu brugt dem et stykke tid, og de passer virkelig præcis til vores behov. En meget positiv oplevelse"
Tobias
☆☆☆☆☆
"Jeg bestilte min nye espressomaskine herfra og blev ikke skuffet. Maskinen ankom, som man jo forventer disse dage, indenfor et par dage efter bestillingen, men i pakken lå der foruden det nye bæst også god kaffe til indkørslen! Det var en glædelig overraskelse. Tak for god service! Jeg handler her helt sikkert igen."