Beskrivelse
Vores kaffebønner fra Peru er et stort hit blandt vores kunder. De er mellemristet og har smagsnoter af mælkechokolade og nødder, som gør dem perfekte til filterkaffe og håndbryg. Den lidt mørkere rist, giver kaffen en mere fyldig smag og derfor egner de sig også til espresso. Alle vores bønner er økologiske, fordi vi ønsker den reneste smag i kaffen og at man kan nyde den med bedre samvittighed. Når man brygger med vores Peru bønner, kan man tydeligt smage de naturlige smagsnoter.
Hvad er El Palto?
El Palto er en sammenslutning af økologiske kaffefarmere fra Utcubamba regionen i den nordlige del af Peru. Kaffeplantagerne ligger i Andelsbjergene, hvor kaffen gror imellem 1300 og 1800 meters højde. Det er 100% Arabica, bestående af sorterne Caturra, Typica og Catimor. Høstsæsonen i Peru går fra juli til september, og så snart bærret er høstet, adskilles bærret og kaffebønnen, hvorefter kaffebønnerne ligger og tørre i solen. Alt sammen noget der er med til at give kaffen en rund og mild smag med noter af mælkechokolade og appelsin.
En let drikkelige kaffe, som både egner sig godt til alm. filterkaffe, men også til håndbryg, espresso, latte og andre mælkekaffer.
Om JUMARP
Vores Peru El palto bønner kommer fra Asociación de Productores Cafetaleros Juan Marco “El Palto” – kort sagt JUMARP – som blev grundlagt af José Carranza Barboza i 2003 sammen med 35 andre småbønder. De skabte foreningen ud fra et ønske om at udvikle en ny model til dyrkning og eksport af kaffe. I 2012 lancerede JUMARP et ambitiøst program for kvalitetsforbedring blandt sine medlemmer. De fik Funding fra bl.a. Fairtrade, økologiske organisationer og regeringen.
I 2012 igangsatte man en lang række tiltag for at forbedre den generelle kvalitet af kaffen og samfundet. Blandt andet opbyggede man tørringshuse på de enkelte farme, for at spare transporten og sikre hurtig forarbejdning. Derudover startede de også Mujeres-programmet, som sikrer hjælp til kvinder i området både socialt og økonomisk. De ønskede, at kvinder ikke var afhængige af andre økonomisk og blev mere selvstændige.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.