Lelit Bianca

★★★★☆ 4.6 af 5 | Se vores anmeldelser

Lelit Bianca espressomaskine med dobbelt boiler i særklasse, hvor design og præcision går hånd i hånd.

✅ Dual boiler-system til brygning og mælkeskumning samtidig
✅ Manuel flow control paddle
✅ Professionelt E61/L58E-gruppehoved
✅ LCC-display til indstillinger og programmering
✅ Programmerbar pre-infusion og low flow

Fra 19.999,00 kr.

Du er i trygge hænder hos os. Vi er et lille hold af kaffenørder og baristaer, som altid står klar til at hjælpe dig.

Send os en mail på info@mokkahouse.dk eller ring på 7199 5405 alle hverdage kl. 10–14.

Vi pakker og sender din ordre hurtigt, så du kan komme i gang med at nyde din kaffe hurtigst muligt.

Vi tilbyder fri fragt til pakkeshop ved køb over 499 kroner. 

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler på vores webshop. Læs mere her.

Køb sammen med...

Om produktet

Premium espressomaskine med dual boiler og flow control

Lelit Bianca er mere end bare en espressomaskine. Den giver dig fuld frihed til at lege med brygningen. Den kombinerer elegant design med professionel ydeevne og er bygget til kaffeentusiaster. Her får du en premium maskine med dual boiler, PID-temperaturstyring, manuel flow control paddle og LCC, så du kan arbejde seriøst med espresso direkte hjemme i køkkenet. Det smukke håndværk i træ og stål, gør Bianca midtpunktet i dit kaffehjørne.

Hvorfor vælge Lelit Bianca

Maskinen er udviklet til kaffeentusiaster og hjemmebaristaer, der vil mere end bare trykke på en knap. Med Lelit Bianca kan du finjustere temperatur, pre-infusion, vandflow og ekstraktionsprofil, så du får mulighed for at tilpasse brygningen til den enkelte kaffebønne og din personlige smag. Lelit Bianca er en dual boiler-espressomaskine. Det betyder, at den har to separate kedler: én kedel til espresso og én kedel til damp og varmt vand. Fordelen er, at du kan brygge espresso og steame mælk samtidig.

Den mekaniske paddle på gruppen gør det muligt at styre flow og tryk manuelt under ekstraktionen. Det betyder, at du kan eksperimentere med alt fra klassisk espresso til moderne bryggeprofiler.

Med Biancas LCC-display har du kontrol over alle parametre – fra temperatur til pre-infusion. Den fleksible vandtank kan monteres på højre side, venstre side eller bagpå. Ønsker du en direkte vandtilslutning er dette også muligt. Bianca er designet med brugeren i centrum – med anti-burn steamarme, dobbelt manometer, kopvarmer og en praktisk kop-venlig højde.

Hvem passer Lelit Bianca til?

Lelit Bianca passer til dig, der ønsker en espressomaskine i absolut topklasse til hjemmebrug. Den er særligt velegnet til kaffeentusiaster, hjemmebaristaer og professionelle brugere, der vil have fuld kontrol over brygningen.

Den er oplagt til dig, der ønsker at arbejde seriøst med espresso derhjemme og gerne vil have en maskine med dual boiler og høj temperaturstabilitet. Hvis du ønsker muligheden for at brygge espresso og steame mælk samtidig, eksperimentere med flow control og trykprofilering samt få det maksimale ud af specialkaffe og forskellige ristningsgrader, er Lelit Bianca et oplagt valg. Maskinen henvender sig også til dig, der sætter pris på den klassiske E61-baristafølelse og ønsker mulighed for at justere pre-infusion, low flow og temperatur for at finjustere hver eneste ekstraktion. Samtidig er den et stærkt valg for dig, der leder efter en premium espressomaskine med høj byggekvalitet og lang levetid.

Funktioner, du får glæde af hver dag

  • Dobbelt boiler: 1,5 L dampkedel + 0,8 L kaffekedel – stabil temperatur og samtidig brygning/steamning

  • Manuel Flow control paddle: justér vandflow og tryk i realtid

  • PID-temperaturstyring for præcis og stabil temperatur
  • Professionelt L58E bryghoved med trykmåler

  • LCC-display med styring af alle parametre (temperatur, pre-infusion, standby mm.)

  • Pre-infusion & Low Flow funktion
  • Silent pump med ekstern justering

  • Anti-burn steamarm og vandudtag med kraftfuld damp

  • Dobbelt manometer til både bryg- og damptryk

  • Standby- og energisparefunktioner

  • Fleksibel vandtank eller fast vandtilslutning

Design, der skiller sig ud

  • Stål-version: Børstet stål med eksklusive valnøddedetaljer

  • Hvid/sort version: Tekstureret kabinet med elegante maple-detaljer

  • Gold edition: Limited edition med guldfinish og unikke zebrano-trædetaljer

 

Find brugsmanualen her

🔵 Dual boiler-espressomaskine

Giver dig mulig for at steame og brygge på samme tid. Samtidig giver de separate kedler en højere temperaturstabilitet, fordi brygning og dampning ikke skal deles om samme varmesystem.

🔵 Manuel flow control paddle

En af de mest særlige funktioner på Lelit Bianca er den manuelle flow control paddle på gruppehovedet. Med paddlen kan du ændre vandflowet under selve ekstraktionen og dermed påvirke trykket og bryggeprofilen i realtid. Du kan eksempelvis starte ekstraktionen blidt, øge flowet gradvist og justere undervejs, alt efter hvordan kaffen reagerer. Denne funktion er især interessant, hvis du bruger specialkaffe, single origin-kaffe eller lysere ristninger, hvor små justeringer kan have stor betydning for smagen.

🔵 E61/L58E-gruppehoved

Lelit Bianca er udstyret med et E61-inspireret L58E-gruppehoved, som er kendt for sin solide konstruktion og gode termiske stabilitet. Gruppehovedet hjælper med at holde temperaturen stabil gennem brygningen, hvilket er vigtigt for en ensartet espresso.

🔵 PID og LCC

Med PID-temperaturkontrol kan Lelit Bianca holde en meget præcis temperatur i kedlerne. Det er en stor fordel, fordi temperaturen har direkte indflydelse på, hvordan kaffen ekstraheres. Med Lelit Control Center, også kaldet LCC, kan du justere og styre maskinens centrale funktioner, herunder kedeltemperaturer, pre-infusion, low flow og energifunktioner.

🔵 Programmerbar pre-infusion og low flow

Lelit Bianca kan arbejde med pre-infusion, hvor kaffen fugtes kort, inden den egentlige ekstraktion begynder. Det hjælper med at mætte kaffepucken og kan give et mere jævnt flow gennem kaffen. Når pre-infusion kombineres med low flow og den manuelle paddle, får du endnu bedre mulighed for at styre brygningen.

🔵 Kraftig steamarm til cappuccino, latte og flat white

Lelit Bianca har en separat dampkedel, som giver god dampkraft til mælkeskumning. Steamarmen giver dig mulighed for at lave glat og cremet mikroskum, som både smager godt og fungerer til latte art.

🔵 Eksklusivt design

Lelit Bianca er ikke kun en teknisk stærk espressomaskine – den er også designet til at være et markant element i køkkenet. Den fås i børstet stål, hvid, sort og guld, så du kan vælge den variant, der passer bedst til dit køkken og din stil.

Hvad følger med Lelit Bianca?

  • Bundløs portafilter
    • Med stål versionen følger et valnøddehåndtag
    • Til de farvede versioner følger maple/zebrano-håndtag
  • Dobbeltportafilter m. valnøddehåndtag
    • Med stål modellen følger et valnøddehåndtag
    • Til de farvede modeller følger maple/zebrano-håndtag
  • IMS-filterkurve: 1-shot (9–11 g), 2-shot (14–18 g), 2-shot (18–21 g)
  • Blindfilter IMS til backflush
  • Steam wand tip med 4 huller
  • Tamper i rustfrit stål
    • Stål modellen: Alu-håndtag
    • Farvede modeller: Træhåndtag
  • 70 L kalkfilter
  • Kopforhøjer, rengøringsbørste, mikrofiberklud
  • Tilbehør til fast vandtilslutning
  • Første rengøringssæt
  • Plastikske til kaffepulver
  • Børste til rengøring af gruppehoved
  • Lelit mikrofiberklud

Du får altså alt, du behøver – det eneste du skal tilføje er dine yndlingsbønner, her anbefaler vi vores økologiske Guatemala bønner.

 

Hvor ofte skal Lelit Bianca rengøres?

For at få den bedste oplevelse med din espressomaskine bør den rengøres ugentligt. Se hele vores guide til rengøring af espressomaskine 👈

Efter hvert bryg

Efter hver brygning anbefales det at tømme filteret, skylle portafilter og filterkurv samt børste kafferester væk fra gruppehovedets pakning. Steamarmen bør tørres af med en blød klud efter mælkeskumning, og der bør kort blæses damp igennem, så mælkerester fjernes fra dysen.

Backflush

Ugentligt kan portafilter og blindfilter bruges til grundigere rengøring og backflush. Det hjælper med at fjerne kaffeolier og rester inde i bryggehovedet, så maskinen bliver ved med at brygge stabilt. Du kan se, hvordan man backflusher her 👈

Sådan backflusher Lelit Bianca

  1. Indsæt blindfilteret i portafilteret, tilsæt rengøringsmiddel og lås portafilteret fast i gruppehovedet.
  2. Aktiver brygningen i 10 sekunder, stop i 10 sekunder, og gentag processen 10 gange.
  3. Skyl derefter portafilteret, og udfør yderligere 5 skyllecyklusser uden rengøringsmiddel.
  4. Afslut med at tømme drypbakken og skylle portafilter, blindfilter og drypbakke grundigt med rent vand.

Portafilter og filterkurve

Portafilter og filterkurve bør rengøres regelmæssigt, så gamle kaffeolier ikke påvirker smagen. Du kan med fordel gøre det lige efter, du har backflushet maskinen. Se, hvordan du bedst rengør portafilter og filterkurve her 👈

Steamarm

Til en dybere rengøring af steamarmen anbefaler vi, at du bruger Urnex Rinza-tabletter, som er lavet specifikt til rengøring af mælkesystemer og steamarm.

Maskinens ydre

Maskinens rustfri stålkrop rengøres bedst med en blød, let fugtig mikrofiberklud. Undgå slibende svampe, skrappe rengøringsmidler og alkoholbaserede produkter, da de kan beskadige overfladen. Trædetaljer bør holdes væk fra vand, varmt vand og damp og tørres af med det samme, hvis de bliver fugtige.

Shower screen

Tag shower screen ud af gruppehovedet en gang cirka hver 3. -6. måned. Læg den i blød i varmt vand og espressorens, imens kan du rengøre gruppehovedet med en klud. Skrub derefter showerscreen med en børste og monter skyl den grundigt og monter den igen.

Afkalkning af espressomaskine

Espressomaskinen bør afkalkes efter behov, afhængigt af vandets hårdhed og hvor ofte maskinen bruges. For de fleste vil det typisk være cirka hver 6.-12. måned.

Vi anbefaler dog først og fremmest at forebygge kalk. Brug gerne filtreret vand fra en vandfilterkande sammen med en kalkfilterpude i vandtanken. Det kan være med til at beskytte maskinen mod større kalkaflejringer, forlænge levetiden og mindske behovet for hyppig afkalkning.

Yderligere information

Vægt 27,2 kg
Størrelse 58,5 × 29 × 39 cm
Farver

, , ,

Kedel

Dobbeltkedel

Maskintype

,

Model

Bianca, PL162T-EU

Vandtank

Opvarminingstid

Filterholder

58mm

Varemærke Lelit

Andre kiggede også på...

Hold din espressomaskine i topform

God espresso kræver mere end gode bønner. Uden regelmæssig rengøring sætter kaffeolier og kalk sig i bryggehoved, ventiler og rør. Det kan både påvirke smagen og slide unødigt på maskinen.

Anders
Den bedste økologiske kaffe!
Den bedste kaffe, jeg nogensinde har fået og så er den ovenikøbet økologisk og friskristet 🙌 Har handlet med Mokkahouse i lang tid, kvaliteten og servicen er altid i top!
Patrick
Venlig og hjælpsom kundeservice
"Havde behov for assistance i form af kundeservice i forbindelse med en ordre, hvilket blev modtaget med positivitet og al den fornødne hjælp, man kun kan håbe, at online-virksomheder yder. Virkelig flot! Herudover hurtig afvikling af ordre, herunder forsendelse."
Torsten
Meget god rådgivning, service og priser
"Vi fik en virkelig god rådgivning og service, da vi købte vores nye espressomaskine og grinder hos Mokkahouse. Vi endte med at købe en Ascaso Baby T plus og en Eureka Mignon Specializa til en god pris. Vi har nu brugt dem et stykke tid, og de passer virkelig præcis til vores behov. En meget positiv oplevelse"
Tobias
"Jeg bestilte min nye espressomaskine herfra og blev ikke skuffet. Maskinen ankom, som man jo forventer disse dage, indenfor et par dage efter bestillingen, men i pakken lå der foruden det nye bæst også god kaffe til indkørslen! Det var en glædelig overraskelse. Tak for god service! Jeg handler her helt sikkert igen."