📦 Fri fragt over 499,-
4.5 ⭐️ på Trustpilot
⚡️ 1-3 dags levering
👓 Team af kaffenørder
★★★★☆ 4.6 af 5 | Se vores anmeldelser
Bliv din egen barista med Sage the Barista Express – en espressomaskine med:
Fra 5.599,00 kr.
Du er i trygge hænder hos os. Vi er et lille hold af kaffenørder og baristaer, som altid står klar til at hjælpe dig.
Send os en mail på info@mokkahouse.dk eller ring på 7199 5405 alle hverdage kl. 10–14.
Vi pakker og sender din ordre hurtigt, så du kan komme i gang med at nyde din kaffe hurtigst muligt.
Vi tilbyder fri fragt til pakkeshop ved køb over 499 kroner.
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler på vores webshop. Læs mere her.
Sage the Barista Express er den perfekte espressomaskine for dig, som er ny i espressoverdenen, men stadig vil nyde en velsmagende espresso. Med sit elegante design i rustfrit stål kombinerer denne maskine både funktionalitet og æstetik. Det gør den til et smukt og praktisk indslag i ethvert køkken. Espressomaskinen er meget simpel og derfor en god begynder maskine til den nye barista. Den er særligt god til travle morgener, da der går under ét minut fra, du tænder den, til du kan brygge. Du kan se vores unboxing video lige her eller vores Sage Barista Express review. Er du interesseret i at nørde espressobrygningen i bund, anbefaler vi, at du kigger nærmere på vores Ascaso, Rocket eller Rancilio espressomaskiner.
Maskinen er udstyret med en integreret konisk kværn, der maler kaffebønnerne direkte ned i portafilteret. Dette sikrer, at du altid brygger med friskkværnede bønner, hvilket giver den bedste smag og aroma. Med 16 forskellige kværnindstillinger kan du tilpasse formalingsgraden præcis efter din smag, uanset om du foretrækker en fyldig espresso eller en mildere kaffe. En stor fordel ved indbygget kværne er pladsbesparelse. Alt hvad du skal bruge for at lave en lækker espresso, finder du indbygget i maskinen.
Sage the Barista Express er designet til at levere professionel kvalitet med brugervenlige funktioner. Den præcise PID-temperaturkontrol sørger for, at vandet altid har den rette temperatur, så du får en jævn og perfekt ekstraktion hver gang. Espressomaskinen er udstyret med lavtryk-pre-infusion efterfulgt af et ekstraktionstryk på 9 bar. Den kraftige italienske pumpe skaber det nødvendige tryk op til 15 bar for at lave en espresso med en rig og fyldig crema
Desuden har maskinen en manuel steamarm, som gør det nemt at steame mælk til flat white, latte og andre mælkebaserede kaffedrikke. Vær dog opmærksom på, at damptrykket halter lidt. Det kan derfor tager op til 1-2 minutter at steame mælken. Den lidt længere steamingsprocess, er dog en fordel hvis du er en ny hjemmebarista. Den store, aftagelige vandtank på 2 liter gør det nemt at brygge flere kopper i træk uden at skulle genopfylde. Det intuitive kontrolpanel giver dig mulighed for at vælge mellem enkel og dobbelt espresso med et enkelt tryk. Kontrolpanelet giver også lyd fra sig, når det er tid til at rense espressomaskinen.
Vi anbefaler, at du backflusher maskinen én gang om ugen for at fjerne både kaffegrums og dårlig smag i kaffen. Til dette kan du enten bruge Sage-rensetabletter eller 1 teskefuld espressorens.
Derudover bør du jævnligt rense både portafilter og filterkurve – hvordan du gør det, kan du se i vores guide. Steamarmen skal også renses, og det anbefaler vi, at du gør cirka én gang om måneden. Brug enten Sages egen mælkerens eller Urnex Rinza for at rense hele systemet grundigt igennem.
Vores anbefaling er, at du kun afkalker din Sage espressomaskine 1-2 gange om året og i stedet løbende forebygger kalk. Det kan du gøre ved at bruge et vandfilter i tanken samt filtreret vand (enten flaskevand eller vand fra en filterkande).
Du kan se hvordan den skal renses her eller på vores instagram.
Sage er et anerkendt brand inden for køkkenudstyr, kendt for deres høje kvalitet og innovative teknologi. Med Sage the Barista Express får du en maskine, der kombinerer avancerede funktioner med holdbarhed og et stilfuldt design. Det er det ideelle valg for dig, der vil have fuld kontrol over din kaffeoplevelse, og som værdsætter det håndværk, der ligger i at brygge den perfekte kop kaffe.
Vælg Sage the Barista Express, hvis du ønsker at løfte din daglige kaffe til et professionelt niveau med en maskine, der er lige så smuk, som den er effektiv.
For at få den bedste oplevelse med din espressomaskine bør den rengøres regelmæssigt. Se hele vores guide til rengøring af espressomaskine 👈
Vi anbefaler, at du giver the Barista Express en let rengøring efter hver brygning, så kafferester og -olier ikke får lov til at sætte sig. Derudover bør du lave en mere grundig rengøring cirka én gang om ugen, hvor maskinen blandt andet backflushes, og portafilter samt filterkurve renses.
Med jævne mellemrum kan det være en god idé at rense showerscreen mere grundigt, så vandet fortsat fordeler sig jævnt over kaffen. For at holde maskinen i god stand og sikre en god smag anbefaler vi desuden, at sliddele som gruppepakning og showerscreen udskiftes efter behov – typisk omkring én gang om året ved almindelig brug.
Efter brug anbefaler vi, at du skyller gruppehovedet og portafilteret. Det kan du gøre ved at sætte portafilteret tilbage uden kaffe og starte en brygning i få sekunder. Tør også steamarmen af med en ren, våd klud med det samme, så mælkerester ikke sætter sig fast.
Vi anbefaler, at du backflusher Sage the Barista Express cirka én gang om ugen. Det hjælper med at fjerne kaffeolier og rester inde i bryggehovedet, så maskinen bliver ved med at brygge stabilt. Renseprogrammet tilgås direkte via maskinens touch display, hvor du bliver guidet gennem backflush processen trin for trin. Du kan også se, hvilke produkter du skal bruge, og hvilke trin du skal igennem, før du starter programmet her 👈
Portafilter og filterkurve bør rengøres regelmæssigt, så gamle kaffeolier ikke påvirker smagen. Du kan med fordel gøre det lige efter, du har backflushet maskinen. Se, hvordan du bedst rengør portafilter og filterkurve her 👈
Steamarmen bør tørres af efter hver brug, så mælkerester ikke tørrer fast. Til en dybere rengøring af steamarmen anbefaler vi, at du bruger Urnex Rinza-tabletter, som er lavet specifikt til rengøring af mælkesystemer og steamarm.
Tag showerscreen ud af gruppehovedet en gang cirka hver 3. -6. måned. Læg den i blød i varmt vand og espressorens, imens kan du rengøre gruppehovedet med en klud. Skrub derefter showerscreen med en børste og monter skyl den grundigt og monter den igen.
Vi anbefaler, at du renser kaffekværnen mindst hver 3. måned – eller oftere, hvis maskinen bruges meget. Start med at tømme kaffebeholderen for kaffebønner. Hæld derefter en håndfuld Urnex Grindz i kaffebeholderen, og kør kværnen, indtil der ikke er flere Grindz tilbage.
Tag kaffebeholderen af, og tør den grundigt af. Hæld derefter en lille mængde kaffebønner i kværnen, og kværn dem igennem, så eventuelle rester fra rensningen fjernes. Herefter er kværnen klar til brug igen.
Espressomaskinen bør afkalkes efter behov, afhængigt af vandets hårdhed og hvor ofte maskinen bruges. For de fleste vil det typisk være cirka hver 6.-12. måned. Maskinen fortæller selv hvornår den skal have skiftet kalkfilter eller afkalkes.
Vi anbefaler dog først og fremmest at forebygge kalk. Brug gerne filtreret vand fra en vandfilterkande sammen med et kalkfilter i vandtanken. Det kan være med til at beskytte maskinen mod større kalkaflejringer, forlænge levetiden og mindske behovet for hyppig afkalkning.
| Størrelse | 35,1 × 31,8 × 40,4 cm |
|---|---|
| Model | SES875BKS2EEU1A, SES875BSS2EEU1A |
| Bryggemetode | |
| Farver | |
| Materiale | |
| Maskintype | |
| Variant | |
| Varemærke | Sage |
God espresso kræver mere end gode bønner. Uden regelmæssig rengøring sætter kaffeolier og kalk sig i bryggehoved, ventiler og rør. Det kan både påvirke smagen og slide unødigt på maskinen.