OM MOKKAHOUSE

Hvem er vi?

Mokkahouse blev grundlagt i 2018 og har gennemgået flere ejerskifter i sin levetid. I 2021 overtog Nord Roastery virksomheden og fusionerede i 2024 de to virksomheder under navnet Mokkahouse.

Idéen bag Mokkahouse er at skabe en webshop, der tilbyder kvalitetsprodukter og friskristet økologisk specialkaffe i flere prisklasser, så alle kan få råd til god kaffe. 

Du kan læse mere om vores risteri her.

Billede af umodne kaffebær som er helt grønne

Vores Mission

Vi arbejder for at tilbyde kaffe, der er produceret under ansvarlige forhold. Vi køber vores kaffebønner gennem kaffeforeninger, som sikrer gode arbejdsforhold for bønderne og arbejder for social og miljømæssig ansvarlighed. Vi stræber efter kun at tilbyde produkter fra brands, der lever op til vores standarder for produktionskæden og arbejdsmiljøet.

Teamet bag

Bag virksomheden står Lasse og Simon, to partnere, som deler en passion for kaffe. Simon startede Nord Roastery i sin garage med en mikrokafferister, drevet af et ønske om at kunne nyde god, økologisk kaffe uden at skulle betale en formue. Sammen med Lasse, der delte Simons passion, udviklede projektet sig hurtigt fra en hobby til en seriøs forretning, som førte til opkøbet og senere fusionen med Mokkahouse.

 

I dag består teamet også af Gabriela, som er marketingmanager og webshopansvarlig. Hun står for hele hjemmesiden, sociale medier, online kundeservice og events. Samtidig er hun en vaskeægte kaffe-nørd med stor viden om kaffe, bryggemetoder og espressomaskiner. Gabriela er uddannet barista og har arbejdet professionelt med kaffe i mange år. Kristoffer en central del af Mokkahouse. Han er vores rister, lagermand og butiksansvarlig. Det er ham, der med nørdet omhu rister kaffen, pakker kaffe samt ordrer. Han tager også imod jer i butikken. Her deler han gerne ud af sin store kaffeviden og hjælper med at finde den helt rette kaffe eller bryggemetode.

Billede af Simon Mahler, medejer af Mokkahouse

Simon

Billede af Lasse Gross, Medejer af Mokkahouse

Lasse

Billede af Gabriela

Gabriela

Kristoffer

Vores værdier

Hos os kan du forvente ærlig rådgivning og en personlig oplevelse. Vi sælger kun produkter, vi selv står inde for, og vi guider dig til det udstyr, der passer til dine behov. Med dybdegående viden om både kaffe og maskiner tilbyder vi en fyldestgørende vejledning, der sikrer, at du får mest muligt ud af din kaffeoplevelse.

Hvorfor vælge os?

Vores team af kaffenørder, er altid klar til at hjælpe med professionel rådgivning. Vi er stolte af vores ekspertise og kundeservice, der skaber tryghed og tilfredshed hos vores kunder.

4 billeder: På første ses 3 kaffebønner, på nr 2 ses en espressomaskine, på 3 ses en hånd med værktøj, på 4 ses en "kaffenørd".