Andet
-
Chemex glaslåg til kaffebrygger
- 74,00 kr.
-
Aeropress Organizer Stand
- 299,00 kr.
-
Hario V60 Drip Station
- 359,00 kr.
KAFFERISTNING
Alt riste kaffebønner er i sig selv en enkel proces, såvel som kaffe er en enkel drik. Men inden for begge dele er der et hav af nuancer.
Kaffebønnerne kan ristes på en pande, som de praktiserer i kaffens hjemland Etiopien og flere andre steder. Bønner kan ristes i ovnen og selvfølgelig på en professionel rister i forskellige størrelser.
Den mest brugte professionelle rister, er en såkaldt “drum” rister. Det består af en rund beholder, der drejer rundt over varmetilførslen – ofte gas der kommer nedefra. Dermed cirkulerer bønnerne under ristning, så varmen bliver jævnt fordelt.
Når vi rister kaffebønner er der en række parametre at skrue på. De grønne kaffebønner indeholder mellem 9-12% fugt. Første del af ristningen består af tilførsel af varme, så bønnerne afgiver den sidste mængde fugt.
Bønnen skifter farve fra grøn til hvid, så til gul og til sidst kanelbrun. Så kommer det berømte tidspunkt når bønnen “popper”, og herefter er tiden en afgørende faktor for hvor mørk eller lys kaffen bliver ristet.
Densiteten af kaffebønnerne er hvor “tæt” bønnen er. Dette betegner fylde over størrelse. Altså kan en lille kaffebønne veje mere end en stor, da den indeholder flere molekyler og andet, og dermed er tungere. Så er densiteten højere. Det fortæller noget om, hvor hurtigt varmen modtages af bønnen.
Hvis den er tæt, tager det længere tid før varmen når helt ind i bønnen, hvorimod en større bønne, der er mindre tung, er mere modtagelig overfor varme, og varmen når hurtigere ind i det inderste i bønnen.
Det er logisk når man tænker over det. Det kan fortælle dig noget om hvordan kaffen skal ristes, nemlig hvor stor en mængde varme der eksempelvis skal tilføres i starten af et rist.
Men allervigtigst er det at prøve sig frem, notere hvad du gør og smage dig frem. Her findes ikke rigtigt og forkert, det er helt op til dig hvordan din kaffe skal smage.
PRØV KRÆFTER SOM KAFFERISTER
Vil du tage dit baristaniveau til et nyt level som kafferister? At være din egen kafferiser er en udfordring som er værd at tage op.
Mange vælger at riste selv fordi det er sjovt. Når det så er sagt, så kan man aldrig få et lige så godt resultat ved en hjemmeristning, som en professionel kafferister kan på større maskiner.
Der findes mange metoder at riste kaffe på. Nogle rister i ovnen, andre bruger panden og faktisk findes der også tests fra folk, som har eksperimenteret med popkornmaskiner.
INVESTER I EN GOD KAFFERISTER
Har du leget nok med kafferistning i hjemmet, og savner du et mere jævnt resultat? Så vil vi anbefale dig at investere i en kafferister. Du får et risteresultat som er jævnt, og desuden har du meget mere kontrol over temperaturen og tiden. Du kan altså skabe dine helt egne risteprofiler.
Når du har ristet dine kaffebønner vil du opleve at de er fulde af kulsyre, grundet en kemisk forbindelse, som opstår i ristningen. Det kan tage helt op til 10 dage for kulsyren at fordampe, alt efter bønne og ristemetode. Derfor kan du opleve en metallisk smag i nyristet kaffe.
BØNNER TIL KAFFERISTEREN
Når du skal starte med at riste, vil vi anbefale at starte med en ristning af en espressobønne. Stort set alle slags grønne bønner kan ristes til en espressobønne, det handler i høj grad om hvor mørkt du rister på din kafferister.
Der er dog nogle bønner som er mere velegnet til espresso end andre, og ifølge vores rister er det sværere at riste bønnerne til en filterkaffe. Der er oftest mange flere smagsnuancer ved kafferistning til filterbryg, og det kan være en udfordring at bibeholde smagen uden at bitterstofferne overtager.
Når en professionel rister på kafferisteren, følges der forskellige kurver i forhold til temperatur og fugtighed. Derudover er farveskift og hvornår kaffebønnen har sit ”crack” gode redskaber til at riste, som man kan se og høre, også i en hjemmerister.
Kurve-teknologien er desværre ikke tilgængelig på kafferisteren til hjemmebrug endnu.
KAFFERISTER UDSTYR
Udover vigtigheden i at anskaffe sig de helt rigtige grønne bønner, er der andet udstyr, som kan være nyttigt til kafferistningen:
En kaffevægt, som kan måle med en præcision på 100 mgr. Det muliggør at se præcis hvor meget vægt kaffebønnen mister efter ristningen, og så kan den selvfølgelig også bruges til at afveje grønne bønner.
En kølebakke eller si. Det er vigtigt at kaffebønnerne efter ristningen bliver nedkølet tilstrækkeligt og inden for et givent tidsrum, ellers vil bønnerne eftervarme.
Det er vigtigt med de rigtige poser til kaffen, de skal være lufttætte, lystætte og have en lille luftventil.
En notesbog hvor du kan nedskrive alle dine kaffeprofiler.
Held og lykke med din ristning! – det er fedt, når det lykkedes.