Rancilio Silvia E Sort 2021
Denne stilrene espressomaskine er indvendigt som udvendigt lavet i de bedste materialer og producerer samtidig nogle helt fantastiske espressoshots. Den udvendige finish på espressomaskinen er børstet rustfrit stål, og overdelen på espressomaskinen fungerer som kopvarmer. Den sorte ramme er udført i pulverlakeret jern. Vandet påfyldes fra oven under det sorte dæksel - og selvom maskinen er placeret under et køkkenskab, er der ingen problemer med at få plads til vandpåfyldningen, uden at skulle flytte på maskinen.
Rancilio Silvia er perfekt til dig, der vil opleve en ægte espresso!
Model 2020 - med timer, elsparefunktion, sort gruppedæksel og rustfri steamarm.
Den nyeste Rancilio Silvia model 2020 har indbygget elsparefunktion, der sørger for, at espressomaskinen ikke bruger unødigt strøm. Den slukker sig selv efter 30 minutter uden brug, men kan fint nå at blive varm inden for dette tidsvindue - så du kan nyde en kop dejlig varm espresso. Hver gang du bruger espressomaskinen, nulstiller du timeren, som giver 30 minutter mere.
Vedligeholdelse af Rancilio Silvia
Silvia modellen er en espressomaskine, der holder i årevis - hvis du bare behandler den fornuftigt. Husk eksempelvis, at du bør lave backflush på den en gang om ugen
Ligeledes er det vigtigt, ligesom for alle espressomaskiner, at du bruger kalkfiltreret vand. De fleste steder i Danmark har hårdt vand i vandhanen, så vi anbefaler at man lægger et kalkfilter i vandtanken (se Kalkfiltre).
For den bedste vedligeholdelse bør du desuden altid sørge for, at maskinen holdes tør. Det er især vigtigt, at du holder den tør under drypbakken - så der ikke ligger vand, som kan forårsage korrosion.
Vigtigt! Steam kun mælk til 2 kopper cappuccino ad gangen
Rancilio Silvia er udstyret med en enkelt kedel, som kun genfyldes ved brygning eller vandaftapning. Vær derfor opmærksom på, at der ved steamning ikke påfyldes vand på kedlen, som således risikerer at løbe tør for vand og derved blotlægges varmelegemet, hvilket kan ødelægge maskinen. Steam derfor kun mælk hvad der svarer til 2 kopper cappuccinoer eller 0,6 liter. Derefter skal kedlen genfyldes, enten ved brygning af kaffe eller ved at aftappe vand gennem steamarmen.